Scrapbog
Dorte
Efter Gymnasiet, tog jeg et år til Cairo og boede hos en ægyptisk familie. Hjemkommet derfra startede jeg på at læse medicin i 1980.
I 1988 blev jeg læge efter studieår med mange oplevelser af både faglig og ikke faglig karakter. Under studiet begyndte jeg at interessere mig for hjerter, (altså, også de syge) og min karriere har siden været fokuseret på det.
Jeg har arbejdet på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Odense Universitets Hospital , Rigshospitalet igen , Amager Hospital og nu på Herlev Amtssyge hus. Primært på Kardiologiske (hjerte) afdelinger.
Undervejs er jeg blevet speciallæge i Kardiologi og Intern Medicin og har skrevet PhD om blodprops opløsende medicin. Mit fag har ført mig langt omkring fra den kliniske dagligdag med svært syge medmennesker til kongresser og møder rundt om i verden.
Privat flyttede jeg til Mosede strand, i min morfars hus. Først med en veninde, dernæst med Jørgen. Jørgen og jeg var kærster i hele studietiden . Vi boede efter Mosede på Vesterbro først hver for sig, siden sammen. Jeg oplevede byen, at være i kvindegruppe, at vænne sig til et fag , rejse rundt omkring , at blive "voksen", kort sagt.
Vi splittede op og i 1990 giftede jeg mig med en kollega, der havde / har bjergbestigning som halvprofessionel hobby.
Herefter fulgte 5 år i hæsblæsende tempo med karriere og bjerge.
Vi boede først i Borgergade på Østerbro, dernæst i Charlottenlund. Vi blev skilt i 1995, et noget sort år for mig, men da jeg havde vænnet mig til tanken om at være alene var den nu også helt fin. Jeg boede på Frederiksberg, arbejdede, rejste, læste, hørte musik, dyrkede venskaber. Arbejdede blandt andet 1 år i Odense, og tog tog frem og tilbage hver dag.
Efter det, syntes jeg det var tid til at spille tennis igen, og startede i KB.
Så var det snart slut med ene-livet, for der mødte jeg Ludo ( hollandsk mand og navn). Vi lærte hinanden at kende i 1998, fik Signe i år 2000 og Mathilde i år 2003. Vi blev gift i 2000, og hedder forøvrigt alle 4 , Gijsbrechts Husum til efternavn. Indtil videre er det, Ludo og pigerne, uden konkurrence, det største og mest vidunderlige jeg har oplevet og gjort. Også det mest farlige og tidskrævende.
Vi bor i Herstedvester landsby, ser udover en hestefold og har ganske kort til min familie og flere gode venner. Vores rejseaktivitet nu er primært til Ludos familie i Holland, der også jævnligt er heroppe.
Jeg glæder mig til at se Jer alle sammen. Dette indlæg under mottoet " better Late, than never"
Relativt nyt billede
I Amsterdam forår 2004
Mathildes navngivning 2003